EU-konference sætter fokus på forurening i lufthavne

01-02-2013

3F Kastrup stod bag konferencen torsdag i Bruxelles:
Air Pollution in Airports.

Konferencens mål var dels at formidle erfaringerne fra Københavns Lufthavn og dels at informere og involvere beslutningstagere, interessenter fra branchen, sundhedssektoren og myndigheder, der er ansvarlige for luftkvaliteten.

”Der skal skabes internationale løsninger til at nedbringe den helbredsskadelige partikelforurening som de tusindvis af europæiske lufthavnsansatte dagligt arbejder i” siger faglig sekretær Lars Brogaard fra 3F Kastrup ”Vi har i samarbejde med Københavns Lufthavne gennemført flere tiltag til at reducere udledningen af de skadelige partikler og de erfaringer vil vi nu dele med resten af Europa” slutter Lars Brogaard.

Det anslås at alene i Europa, dør ca. 680.000 mennesker for tidligt som følge af luftforurening.


Med Klimakommissær Connie Hedegaard som hovedtaler på konferencen og over 100 tilmeldte deltagere, herunder repræsentanter fra flyfabrikken Airbus, motorfabrikanten Rolls Royce, faglige organisationer, flyselskaber og lufthavne, er vi sikre på at få skabt det nødvendige fokus. 

Klik og læs 3F Fagbladets artikler fra konferencen:
Danske politikere i EU efterlyser handling mod forurening i lufthavne

EU-konference sæter fokus på forurening i lufthavne

Fotos: Tommy Svensson

 
Læs mere

3F Kastrup

- Din lokale fagforening for Kastrup og omegn